Det bedste træningsudstyr til øvelserne derhjemme

Det bedste træningsudstyr til øvelserne derhjemme

Slået fra Af

Hvis du gerne vil tage din træning i hjemmet til det næste skridt, så kan du overveje at investere i ét eller flere af disse produkter, så du har det helt optimale træningsudstyr til at få den maksimale effekt. 

Hvorfor kan det være en god ide at dyrke sport hjemmefra?

Der kan være mange årsager til, at du ikke har tid eller lyst til at dyrke sport i fitnesscenter eller udendørs, og så kan træning i hjemmet sagtens være den helt rigtige løsning for dig. Her vil jeg derfor gennemgå noget af det mest populære træningsudstyr til simple øvelser.

Håndvægte i flere vægtklasser eller vægtstang med skiver

Shirtless man working out at home Premium Photo

Det er lidt en smagssag om du er til den ene eller den anden slags, men jeg vil sige, at minimum én af delene er absolut nødvendigt. Håndvægte er typisk den mest pladsbesparende løsning, og derfor den mange vælger. Her bør du gå efter nogle vægte, hvor du kan tilføje ekstra skiver med vægt løbende, så de passer til alle vægtklasser. Se et godt eksempel på rigtig gode håndvægte her: nordicfitness.dk/powerblock

Træningsbænk eller stepbænk som alternativ hvis du mangler plads

En træningsbænk er den mest optimale løsning, da den kan bruges til et væld af både liggende og siddende øvelser. Vælg gerne en robust bænk af god kvalitet. Hvis du bruger bænken til tunge løfteøvelser, er det vigtigt at have styr på hvor meget vægt bænken kan bære. Har du begrænset plads, kan en stepbænk sagtens bruges som alternativ. Stepbænken kan hæves og sænkes efter behov, og som ekstra bonus kan du også bruge den til konditionstræning. 

En måtte til gulvøvelser og som beskyttelse er nødvendigt træningsudstyr

En træningsmåtte kan bruges til et væld af gulvøvelser som planken, push-ups, sit-ups og så videre. Måtten beskytter mod gulvet og sikrer et solidt og skridsikkert underlag, og kan også bruges til dine efterfølgende udstrækningsøvelser. Vælg så stor en måtte som muligt, så du har god plads til at lave dine øvelser på. Det er også vigtigt, at måtten er tungere end de normale tynde underlag, så du har en god og solid kvalitet.

Træningselastikker kan bruges til lidt af hvert og fylder ingenting 

Shirtless man working out at home Premium Photo

Med et sæt træningselstatiskker i forskellig styrke kan du lave rigtig mange forskellige øvelser. Brug dem til enkeltøvelser eller til at give ekstra modstand, hvis nogle af dine øvelser bliver for lette. Og som ekstra bonus så fylder de nærmest ingenting.

Find en mavetræner der passer dig til træning af mavemusklerne

Der er mange forskellige bud på træning til maven, så det er op til dig, hvad du foretrækker. Et bud kan være en fitnessbold, hvor du kan lave mange forskellige maveøvelser og også træne koordination og balance. Ulempen med en fitnessbold er dog, at den fylder en del. Du kan også overveje et ab-wheel, hvor du ruller kroppen frem og tilbage på gulvet, og på denne måde får intens træning til maveregionen.

Jeg håber, at du med disse eksempler på træningsudstyr er blevet inspireret til at kaste dig ud i nogle hjemmeøvelser. Hvis du i øvrigt mangler ideer til træningstøj, kan du se eksempler i denne artikel.

Som med alt andet er det jo meget individuelt, hvilket behov den enkelte har, så hvis du ønsker at træne et specifikt område, kan det sagtens være, at der er noget andet træningsudstyr der passer endnu bedre til lige præcis dit behov.