Nem guide til at finde solbriller til din ansigtsform

Nem guide til at finde solbriller til din ansigtsform

Slået fra Af

Med sommeren på vej er der rig undskyldning for at finde de gamle solbriller frem, eller måske tilføje et par nye til samlingen. Men hvordan finder du bedst den type, der passer til dig? Læs med her hvor jeg viser, hvad du skal kigge efter.

Hvad skal du kigge efter for at finde de rigtige solbriller?

Kvinde med solbriller Efter et par dage med solskin besluttede jeg den anden dag at finde mine gamle solbriller frem. Dem som jeg købte, da vi var i London i efteråret. Da jeg tog dem på, syntes jeg dog slet ikke at de var nær så fede, som da jeg brugte dem sidst. Øv. Denne oplevelse fik mig til at researche hvad man egentlig skal kigge efter, for at finde de solbriller der passer bedst til ens ansigtsform. Her er hvad jeg fandt ud af:

Ansigtsbredde – Find ud af om du har et smalt eller bredt ansigt

En fejl som mange laver er at købe solbriller, der er alt for brede til deres ansigt. Det kan hurtigt få ansigtet til at minde lidt om et insekt, hvilket jo ikke er særlig heldigt. Når det er sagt, så er der nogen der godt kan lide stilen med meget store glas. Hvis man sørger for at gøre det cool og gennemført, så kan det selvfølgelig også sagtens stadigvæk komme til at se godt ud. Som hovedregel er det dog en god ide at huske, at hvis du har et smalt ansigt, så skal du også have et smalt par glas og omvendt.

Ansigtslængde – Der er stor forskel på om du har et langt eller kort ansigt

Her gælder der lidt den samme idé som for ansigtsbredde. Hvis du har et meget langt ansigt, bør du altså finde et par solbriller med rimelig lange eller høje glas. Et meget kort ansigt har derimod bedre af korte glas, så du får den nødvendige symmetri og balance i ansigtet.

Hvis du er i tvivl om du har et langt ansigt, så findes der faktisk et ret nemt trick til at få svaret:

  1. Start med at måle dit ansigts længde og bredde.
  2. Gang nu bredden med 1,5
  3. Hvis dit ansigt er længere end tallet du fik i punkt 2, ja så har du altså et langt ansigt. 

Ansigtstræk – Dine ansigtstræk siger mere om dig, end du tror

Smilende mand med solbriller i solen

Når man taler om ansigtstræk, kan der selvfølgelig være mange forskellige bud på hvad der er vigtigt at kigge efter. Helt overordnet opdeler man dog ofte ansigtet i 3 typer, nemlig ovalt, rundt og firkantet. Hvis du er i tvivl om, hvilke stel der passer til dig, så prøv at kigge dig i spejlet og se hvilken type du er:

Det klassiske ovale ansigt der kan bære næsten alle stilarter

Et ovalt ansigt er længere end det er bredt. Samtidig er det bredere i den øverste del af ansigtet end den nederste del omring hagen, der ofte er en smule rundet. Denne type ansigt har den fordel, at det kan bære de fleste stilarter. Et godt råd er dog at undgå de stel, der har meget lavthængende brillestænger. Det kan få ansigtet til at se ekstra langt ud. 

Med et rundt ansigt er der brug for ekstra definition og markering

Et rundt ansigt er tyndere for oven og for neden og bredest midt på ansigtet ved kinderne. For at balancere ansigtstrækkene gælder det derfor om, at finde glas der er mere firkantede, så ansigtet får den rette definition. Vælg også gerne et brillestel med en markeret brillekant. Det får kinderne til at se tyndere ud. 

Det firkantede ansigt har ofte skarpe linjer med markerede træk

Er du indehaver af et firkantet ansigt, så led efter afrundede stel med bløde linjer for at give harmoni til ansigtet. Som med det runde ansigt gælder det nemlig, at der skabes bedst balance ved at vælge den modsatte type af ens ansigtsform. Hvis du skal på jagt efter solbriller, kan jeg i øvrigt varmt anbefale siden www.smartbuyglasses.dk. Her har jeg tidligere købt flere par. Jeg håber, at du kan bruge guiden til at finde de solbriller, der passer lige præcis til dig. God sommer!