Den nemmeste skincare rutine: din hud vil elske den!

Den nemmeste skincare rutine: din hud vil elske den!

Slået fra Af

Jeg har gode nyheder! Det behøver ikke være kompliceret at finde en god skincare rutine. Du behøver ikke bruge timer foran spejlet for at passe på din hud. Hvis du følger disse simple retningslinier, får du både en sund og pæn hud. Der er ingen grund til at kombinere en masse forskellige produkter og skridt i din routine. Det kan gøres ret simpelt, da skincare overordnet set kræver 3 tiltag. Læs videre videre og lær hvordan!

Nem skincare step 1: rens huden

Overfladen på huden kan ophobe rigtig meget i løbet af en dag af både olier og snavs. Vi rører typisk ved vores ansigt mange gange i løbet af en dag, og de ting der er på vores hænder, finder derfor vej til ansigtet. Rester af makeup skal også fjernes, samt døde hudceller.

Der findes mange typer rensningsmidler. Der er den traditionelle ansigtssæbe, som kan være meget effektiv. Hvis du ikke har tendens til tørhed, kan dette være et godt valg. Hvis du til gengæld har problemer med tørhed, skal du passe på med en traditionel hård sæbe. Prøv at lede efter en mild flydende sæbe til ansigtet. 

Rensning af huden under Skincare

Du kan også prøve med micellar vand, som er en sæbefri rens. Sørg for ikke at rense for meget eller for tit, det kan udtørre og irritere din hud unødvendigt. Hold øje med hvordan huden reagerer på forskellige produkter og hold fast i dem der passer til netop dig. 

 

Step 2: giv fugt og pleje 

Når du har renset, er det vigtigt at give fugt. Her kan du igen lægge mærke til din hudtype. Nogle har mere behov for fugt end andre. Kig efter en neutral moisturizer til dit ansigt og prøv at holde dig fra parfumerede varianter. 

Hvis du har brug for en ansigtscreme som ikke fedter, så kig efter en, der er vandbaseret og ikke indeholder olie. Det fugtgivende lag skal også fungere som en barriere mod negativ miljøpåvirkning og alt andet udefra. 

Step 3: solbeskyttelse   Beskyttelse af huden er også skincare

En meget vigtig del af rutinen består i solbeskyttelse. Du beskytter dig både mod kræft, men også kosmetiske skader såsom rynker og solpletter. Du kan med fordel vælge en daglig ansigtscreme med solbeskyttelse i. Hvis din favoritcreme er uden faktor, kan du bruge en separat solcreme til ansigtet for at kombinere. 

Husk, hvis du skal til stranden eller være længe ude i solen, bør du bruge en decideret solcreme og ikke din daglige moisturizer med faktor. Nogle solcremer kan også være ret så fedtede. Du kan kigge efter en vandbaseret solcreme som passer perfekt til ansigtet. Husk reglen med solcreme: hellere for meget end for lidt. 

Voilà, så simpelt kan det faktisk gøres. Gentag skincare rutinen en eller to gange om dagen alt efter hudtype og makeup-brug. Det vigtigste er, at du finder de produkter og kombinationer som virker godt for dig. Du kan sagtens bruge flere produkter og udvikle en mere kompliceret rutine, hvis du synes det virker bedre for dig. Essensen er dog ret simpel; rens, giv fugt og beskyt! 

Hvis du har lyst til at gøre endnu mere lækkert for din krop, så tjek eventuelt min artikel her om skøn pleje til dine fødder, både til hverdagen og når fødderne skal have helt særlig forkælelse.